Sådan vælger du det rette børnetøj

Modetøjsmarkedet for børn er kæmpe stort og der er masser af både flot og praktisk tøj at vælge imellem. At vælge det rette tøj til dine børn afhænger af, hvad du synes er vigtigt. Har du særlige værdier eller ressourcer. som sætter begrænsninger i forhold til køb af børnetøj, eller har du et ønske om, at dine børn altid er klædt moderne på? Her får du en række tips til, hvad du bør overveje, når du skal vælge det rette tøj til dine børn.

Kvalitet kan betale sig

Det kan sagtens betale sig at gå efter kvalitet fremfor kvantitet, når du skal købe børnetøj. Tøjet skal kunne holde til meget mere end tøj til voksne, da børn leger både udendørs og indendørs og ikke lige tænker på at passe på sit tøj. Kvalitetstøj behøver ikke nødvendigvis være dyrt, hvis blot du tager dig tid til at undersøge de forskellige mærker.


Uønsket kemi

Tøj indeholder kemi fra produktionen. De fleste forældre vil gerne undgå mest muligt, at deres børn kommer i kontakt med dette. Kemikalierne kan være allergifremkaldende og mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Derfor kan det være en rigtig god ide at vælge tøj til dine børn, som er med Svanemærket, Blomsten eller GOTS-certificeret. Disse mærker viser alle, at tøjet tager hensyn til sundheden og er mindre miljøbelastende. Det er altid godt at vaske tøjet inden brug, så de fleste kemirester vaskes ud.


Brugt børnetøj

Dette er blevet særligt populært indenfor de seneste år. Her er det netop muligt at få noget af det nyeste og smarteste børnetøj til rigtig gode priser. Har du ikke mulighed for at købe dyrt og moderigtigt børnetøj, men stadig ønsker dette for dine børn, kan det være et oplagt valg at kigge efter brugt børnetøj.